Må vi sende dig notifikationer, når vi udgiver nye artikler og begivenheder?

Seneste nyt

MSB Logo
2024-05-01

Brave murersvende og lærlinge

I Murerbrancheklubben har vi valgt at få lavet en applikation hvor vi kan dele nyheder og viden med jer. Et forum hvor vi kan være aktuelle, videns dele og have nogle af de vigtigste kollektive aftaler for murerbranchen let til gængelig for alle. Man kan blandt andet finde fagforeningens og branchens arrangementer i kalenderen, søge i vores overenskomster med blot få klik og tilgå vores branchevejledninger omkring arbejdsmiljø ubesværet.

Man kan derudover tilgå kontaktoplysningerne på vores faglige sekretærer, opmåler mv. Hvis du er det mindste i tvivl om din rettigheder og pligter skal du altid kontakte os. Heller en gang for meget, end en gang for lidt. Vi tror på at den nye applikation er den nemmeste måde hvorpå vi kan informere alle gode kollegaer på en nem, overskuelig og professionel måde.

Vi håber at alle nyder jeres overenskomstbestemte fridag 1. maj 2024 og er glade for at I er medlem af vores aktive fællesskab og vi har en klar forventning om, at vores overenskomstforhandling til foråret bliver der hvor udviklingen med middelmådige overenskomstaftaler vendes.

Vi kræver kædeansvar, lavere arbejdstid, fuld løn under sygdom og alle anciennitetskrav ophævet. Vi regner med dig og tror på at vejen til bedre løn- og arbejdsforhold opnås gennem kamp og sammenhold. Rigtig god 1. maj til alle brave murersvende og lærlinge.

MSB Logo
2024-04-29

Vores Murerblad går digitalt.

Bladet "Murersvenden" er blevet til en app.

Siden jeg startede som torvholder på vores redaktion i Murerbrancheklubben, har vores fagblad "Murersvenden" altid været i vælten. En af konsekvenserne ved det megen flytteri i 00'erne var, at vi i en periode måtte prioritere vores blad fra. Men på et af de allerførste møder, jeg var til, efter at jeg blev valgt til vores bestyrelse i murerbrancheklubben i København, besluttede vi, at bladet "Murersvenden" skulle udgives på ny.

Det blev en bragende succes, men vi måtte også erkende, at succesen var dyrt købt. Særligt portoen spiste af kollegaernes kontingentkroner, så efter en rum tid blev vores blad til et indstik i vores store fagblad, "Faglig Fokus". Det var ikke nemt at få til at hænge sammen. Der var deadlines, billeder og meget andet, der vanskeliggjorde at lave vores blad på frivillig basis, og tilmed gjorde de lange deadlines, at vi aldrig rigtigt kunne holde vores blad aktuelt. Derfor måtte jeg også efter en rum tid tage den ikke så behagelige beslutning at indstille til vores bestyrelse, at bladet "Murersvenden" måtte lukkes ned. Jeg har siddet med nogen af de tidligste udgivelser af vores blad fra 1950’erne, som en god kollega, Per Sørensen, havde tilvejebragt. Det er ikke med oprejst pande, at man lukker ned, hvad gode kollegaer har startet før en. Det er også derfor, jeg er særligt stolt over, at vi fra redaktionsudvalget, i dag den 1. maj 2024, efter flere års arbejde, kan præsentere vores nye app! Den indeholder udover et nyhedsfeed både vores overenskomster, branchevejledninger til arbejdsmiljø og en opdateret kalender over begivenheder i vores klub. Den kan sende pushbeskeder med højaktuelle nyheder fra vores branche om alt fra tilmeldte byggepladser, når satserne ændrer sig i vores overenskomst, eller hvis en murermester skulle mangle folk. Den skal være både informerende og organiserende. Få din kollega til at downloade den ved at scanne QR-koden med mobilkameraet og så det bare at komme i gang.

God fornøjelse!

Louis Jacobsen